Om
Jeg hjælper voksne og børn med at få en glædere hverdag
Jeg hedder Louise Fischer. Jeg er uddannet Kropsterapeut hos Kropsterapisten i 2023 og har under uddannelsen lært flere forskellige behandlingsformer, som gør at jeg kan sammensætte en behandling der passer målrettet til dig.
Jeg går meget op i, at du får den bedst mulige behandling i trygge og behagelige rammer, og jeg anbefaler dig derfor efter første besøg i klinikken, det forløb som jeg mener er lige, hvad du har brug for.
Jeg hjælper alle aldre i min klinik, både babyer, børn og voksne, så har du en baby/et barn med udfordringer, eller har du selv smerter eller for meget i hovedet så giv mig et ring, eller send mig dine oplysninger, så ringer jeg dig op, så vi sammen kan finde den bedste vej frem for dig/dit barn.
Jeg er oprindeligt uddannet pædagog og har i 9 år arbejdet med børn i alderen 0-6 år.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er terapi for kroppen, og i min klinik består det af en række forskellige behandlingsformer(Zoneterapi, Tryk-release massage, Akupressur, Akupunktur, Cupping og Kranio Sakral teknikker) som jeg sammensætter ud fra de udfordringer du/dit barn har. Vi vil altid have en grundig snak ved første besøg om, hvorvidt der fx er typer af behandlingsformer som du foretrækker eller ønsker jeg undlader. Jeg vil hertil komme med min vurdering af, hvad der vil være bedst ud fra din/dit barns udfordringer.
Hvor mange behandlinger skal jeg have?
Det varierer meget fra person til person, og jeg vil først kunne give dig et ordentligt svar efter din første behandling. Selvom de fleste af mine klienter oplever markante forbedringer allerede efter første behandling, så skal du forvente at skulle bruge mere end én behandling for at få løst en problematik.
Kontakt mig
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig for en kort uforpligtende samtale, inden du bestiller tid.